Nyhedsbrev #4 - Om køn i krig og danske våben
Udsendt 18. maj 2020

Du så måske på TV2 i går aftes, at det danske firma Terma eksporterer våben til krigen i Yemen. Selvom denne krig har stået på i mange år nu, er det en katastrofe, som ikke mange kender. Over 200.000 mennesker har allerede mistet livet.

Lige nu følger vi hos Oxfam IBIS krigen i Yemen tæt gennem vores partnere i landet. Udover det helt akutte som hygiejne-kits og humanitær hjælp, skal der også langsigtede initiativer til for at skabe fred. For at opnå det samarbejder vi med kvindelige fredsaktivister, som prøver at genopbygge det krigshærgede land (Læs her om Najiba Al-Naggar medstifter af Sos Center for Youth Capabilites development).

Derfor har jeg valgt denne måned at sætte fokus på de kønnede konsekvenser af krig. Vi starter med lidt kunst af Rowayda Abdulrahman Hussien Ahmed, der er flygtet fra Yemen til Jordan.

Titel: Jeres krig vil kun gøre os stærkere.


Uden at tage for meget af din tid kan jeg sige at stort set alt, hvad der er slemt ved at leve i et patriarkalsk samfund, forværres, når et land er i konflikt. Efter det arabiske forår gik det fremad: Kvindelige aktivister i Yemen havde succes med at indføre kønskvoter i den offentlig forvaltning og en 18-års grænse for ægteskab. De landvindinger blev rullet tilbage, så snart krigen ramte. I de første fem måneder af konflikten blev volden mod kvinder næsten fordoblet, og der skete en tredobling i antallet af piger under 18, der blev giftet væk. Oftest så familierne kunne få hurtige penge i en krisetid.

Mange mødre i flygtningelejre står tilbage alene som forældre, og 21 % af dem er under 18 år.

At kvinder står alene er også en kendsgerning med patriarkalske rødder. Civile mænd bliver opfattet som kombattanter udelukkende på grund af deres køn, og udsat for beskydning, overgreb og mord. Bare det at være en mand, betyder åbenbart, at man er involveret i vold: 68% af de, der dør i militære kampe i Yemen, er mænd.

Som altid i feminisme handler dette ikke om at komme frem til hvilket køn, der har det ”værst”. Men at forstå, hvordan køn spiller ind i de måder, folk rammes af krig, hvordan konsekvenserne fordeler sig og hvilke tiltag, der skal til for at udbedre situationen. Og det er det, de kvindelige fredsopbyggere, vi arbejder med, ved noget om.

For at løse de grundlæggende problemer, som krigen i Yemen kommer af, kan man ikke bruge de militære midler, der drev volden i første omgang. Der skal langsigtet fredsopbygning til. Yemenitiske kvinder laver allerede arbejde for fred i deres lokale miljøer, men de ekskluderes, så snart processen skal højere op end det lokale niveau. Den patriarkalske struktur betaler hele den Yemenitiske befolkning for.

Studier i fredsopbygning har vist, at hvis kvinder inkluderes i topniveauer af forhandlinger er der 35% større chance for, at freden varer længere end 15 år. Studier af fredsforhandlinger har vist, at kvinderettighedsorganisationer er nogle af de få, der konsekvent støtter op om fredsforhandlinger. For kvinder har meget sjældent en aktie i det magt- og æresspil, der ligger til grund for krig og konflikt – af samme årsag er der også langt større tillid til kvindelige fredsmæglere.

En feministisk tilgang til fred centrerer marginaliserede stemmer og kritiserer den hierarkiske magtstruktur, der leder til vold.

Der skal ikke flere våben til Yemen – og slet ikke fra Danmark. Der skal støttes op om en våbenhvile hurtigst muligt – og så skal der gives intens støtte til de kvinderettighedsorganisationer, der varetager hele samfundets interesser.

Vi arbejder lige nu intensivt på at stoppe våbensalget fra danske virksomheder til Yemen. Det kræver et politisk pres på magthaverne lige nu.

Skriv under her, hvis du mener, det ikke skal være muligt for danske virksomheder at tjene penge på blodbadet i Yemen. Så lover vi at give alt, hvad vi har, for at få kvindelige fredsaktivister i centrum af fredsprocessen.

Alt det bedste herfra,