Sæt dit navn på Danmarks største takkekort

- til alle Danmarks lærere
60%
6.002 / 10.000 actions

Har du husket at sige tak til dit barns lærer i dag? ”Nej”, vil sandsynligvis være svaret fra de fleste af os fortravlede forældre. Der er større chance for, at vi har brokket os over Aula eller skolens corona-restriktioner, end at vi har sagt tak for lærerens indsats. Det må vi kunne gøre bedre.

Nu har du muligheden for at sige tak til lærerne
Sæt dit navn på Danmarks største takkekort. Vi overrasker lærerne på en tilfældig skole i Danmark med det kæmpe kort på Lærerens Dag, 5. oktober.

Efterfølgende modtager alle Danmarks skoler et kort og en plakat med hilsen og navnene på alle os, der siger tak for lærernes indsats. 

Det er tid til at vise lærerne, at vi sætter pris på dem.

Skynd dig, hvis du vil have dit navn med på kort og plakat. Der er højest plads til 10.000 navne på kortet. Vær med – skriv under i dag.


Derfor fortjener lærerne Danmarks største takkekort:

  • Lærerne er vigtige! Corona-nedlukningen i foråret understregede det: Vi kan simpelthen ikke undvære lærerne! Men de mangler anerkendelse – både fra politikerne, arbejdsgiverne og fra alle os andre, der glemmer at sige tak.
  • Faktisk ligger Danmark på en 24. plads ud af 35 OECD-lande, når det kommer til lærernes opfattelse af, at deres fag er anerkendt.
  • Studier viser, at børn bliver dygtigere i lande, hvor lærerne nyder højere anerkendelse. Mange fantastiske lærere forlader faget i Danmark, så nu er hver sjette underviser i folkeskolen ikke uddannet lærer.

I Oxfam IBIS har vi arbejdet med uddannelse i over 50 år. Vi møder dagligt lærere, der inspirerer børn verden over. For eksempel lige nu i Ugandas lejre for sydsudanesiske flygtninge. Lærerne brænder for at undervise, men risikoen for corona-smitte gør det svært. Derfor hjælper vi lærerne med ansigtsmasker og sprit samt cykler, så de kan besøge eleverne i små grupper. 

Lærerne er vigtige, i Danmark og resten af verden, og det skal de have at vide.